Mandag den 4. juli kl. 13.00 til 16.00 ved legepladsen i Sønderparken
Plant dine egne urter og krydderier til altanen
Kom og få en hyggelig dag med jord og planter. Vi sørger for jord, potter og planter så bare mød op. Vi laver også et bål, hvor vi vil tilberede nogle gode ting og sager.
Tirsdag den 5. juli kl. 13.00 til 15.00 ved legepladsen i Sønderparken
Kreativ dag med pap og maling
Lav og pynt din egen bil lavet af en papkasse. Den skal have seler, rat, hjul, fælge, vinduesviskere og hvad du ellers kan finde på. Du kan også male din mor eller far i ansigtet.
Onsdag den 6. juli kl. 9.00 til 12.00 i fælleshuset, Islandsgade 3
Bag småkager med beboeren Muwafak
Tag din mor, far og søskende med når vi har store bagedag i fælleshuset. Her bager vi småkager til den store familietur til WOW-park, og du kan også få nogle småkager med hjem.
Torsdag den 7. juli kl. 9.00 til 16.00. Afgang fra fælleshuset, Islandsgade 3.
Fællestur til WOW-park
Tag familien med i WOW-park og få en dag helt oppe i trækronerne. Smør en madpakke hjemmefra eller køb i parken. Vi mødes ved fælleshuset kl. 9. Tilmelding til Christian eller Lene i fælleshuset eller i fælleshusets postkasse.
Se også vedlagte tilmeldingsseddel.
Aktiviteten koster 50 kr. pr. person for transport og entré.
Torsdag den 7. juli kl. 19.00 til 21.30 i fælleshuset, Islandsgade 3
Dans og sjov til børnediskotek
For alle børn i alderen 7-14 år i afd. 630 er der børnediskotek i fælleshuset. Kom og vis dine bedste dansetrin med din ven eller veninde fra afdelingen, eller tag din far eller mor med ud på dansegulvet.