Nyhedsbrev

Som beboere i afdeling 11 har du modtaget nyhedsbrev fra Fælles fremtid på tværs i din postkasse. Du kan læse alle nyhedsbreve her.

Her følger et uddrag fra det seneste nyhedsbrev:

Er du vores nye ungarbejder?
Det første hold af ungarbejdere på Stadion Allé er nu færdige med deres fritidsjob. Stor tak til Sevil, Emir og Kerem for deres indsats det sidste år!
Kunne du tænke dig at overtage et af de ledige fritidsjobs? Og er du mellem 13 og 15 år? Så har du muligheden for at søge nu.
Kom og hør mere om jobbet til informationsmøde: mandag d. 13. juni kl. 17.
Du kan også kontakte Louise hvis du har spørgsmål eller gerne vil have et ansøgningsskema: 40 75 50 49 eller louise@fremtidikast.dk .

Byhave – vil du være med?
Er du (tidligere) landmand? Haveejer? Eller er du bare interesseret i at dyrke grøntsager, bær eller krydderurter? Så vær med når 4H starter byhave op på Stadion Allé. Både børn og voksne kan være med.

Mandedag i Østbyen
Er du mand? Og har du lyst til en god eftermiddag i selskab med andre mænd? Så kom til mandedag i Fælleshuset (Islandsgade 3, Ikast). Her kan du høre lækker blues musik, spille dart, se en modeltogssamling, få et sundheds-tjek og prøve pilates for mænd.
Det hele sker onsdag d. 15. juni kl. 15-18.

”Kom og lav min mad”
Kan du lave mad? Og vil du gerne vise andre hvordan man laver retter fra dit hjemland? Så vær med, når vi starter madaftener med retter fra forskellige lande. Vil du lære fra dig, eller gerne lære nyt, så kontakt Vibeke på:
41 12 99 05 eller Vibeke@fremtidikast.dk.

Sommerferieaktiviteter
Hold øje med opslag i din opgang, og med vores Facebook side ’Fælles fremtid på tværs’. Her kan du nemlig se mere om, hvad der kommer til at ske i uge 27.

Systue i sommerferien
I ugerne 28, 29 og 30 bliver lejligheden i nr. 38 st.th. omdannet til systue. Her kan du låne en maskine og få hjælp til at sy. Du kan sy til dig selv, dine børn eller til et godt formål.
Hold øje med din opgang for mere information.
Krea om tirsdagen holder sommerpause og er tilbage i august.

Pilates giver mere smidighed…
..og en stærkere ryg. Det kan en gruppe beboere fra Stadion Allé skrive under på – de har nemlig gået til pilates og afspænding i nr. 38 st.th siden marts.

Vil du også være med på et gratis pilates forløb? Så fortvivl ikke. Et nyt hold starter nemlig op d. 17. august i Fælleshuset (Islandsgade 3). Og som beboer i afd. 11 er du også velkommen.
Hold øje med mere information i august.

Tøsehygge d 2. august
Der bliver snakket, grinet og spist når Stadion Allés kvinder mødes til fælles tøsehygge. Er du kvinde, kan du også være med.
Næste gang er tirsdag d. 2. august kl. 10-12.

God sommer fra madklubben – vi ses efter sommerferien
Der er blevet lavet kyllingefrikadeller, wokretter, tærter og meget andet i madklubben. Der er også blevet hygget med modellervoks, spil og snak. Nu nærmer sommerferien sig, og derfor siger madklubben god sommer til de dejlige børn og deres forældre som har været med undervejs. Madklubben starter op igen i august med plads til både nye og ’gamle’.

Med venlig hilsen
Christian, Louise og Vibeke

Tlf.: 41 12 99 05
info@fremtidikast.dk
www.fremtidikast.dk
Facebook:
‘Fælles fremtid på tværs’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *