Nyhedsbrev marts 2018, Stadion Allé

Det første hold Bydelsmødre i Ikast-Brande kommune er nu uddannede,
og vi er stolte af, at faktisk halvdelen af holdet bor på Stadion Allé.

Kvinderne har uddannet sig indenfor emner som familie, samfund, sundhed og metode og de skal arbejde som frivillige brobyggere mellem familier og omverden. Det kræver styrke og selvstændighed at udføre sådan et arbejde, og indsatsen bliver beundret mange steder fra. Blandt andet fra borgmester Ib Lauritsen, der overrakte kvinderne deres diplomer på rådhuset.

Har du de gode idéer til aktiviteter og vil du være med til at føre dem ud i livet? Så har vi måske sommerjobbet til dig!
Vi søger en mindre gruppe unge (over 15 år) der vil være med til at lave aktiviteter i ’Hjertet’ – Ikasts nye kultur og samlingssted.
Hold øje i din opgang efter påske for mere information.

Lektiecafé
Der har været efterspørgsel på en lektiecafé på Stadion Allé. Derfor prøver vi nu, sammen med frivillige, at starte det op.
Næste gang er fredag d. 23. marts kl. 18.00 i nr. 38 st.th.

Spejderne kigger forbi
Søndag d. 8. april kl. 11-13 kommer en flok spejdere forbi græsplænen bag blok 5. De vil lave forskellige lege og bål – så kom og vær med til nogle hyggelige timer i deres selskab.

Foråret, og dermed havesæsonen, går snart i gang
Igen i år er der mulighed for at få en have på Stadion Allé – for kun 50 kr.
Der kommer mere information i din postkasse, men allerede nu er der et par gode datoer at huske:
– Mandag d. 23. april: inspirations- møde i nr. 38 st.th.: hør om haverne og få gode idéer fra en havekonsulent. Mandag d. 23. april er også sidste dag for tilmelding. Tilmelding og betaling sker på kontoret i Skolegade 38.
– Lørdag d. 12. maj afholdes den første havedag. De nye haver sættes op, og der er mulighed for blandt andet at bytte frø, købe et minidrivhus eller drikke en kop kaffe med naboen.
Spørgsmål?
Kontakt Jan på: 50 47 75 49.
Vi glæder os til endnu et år i haverne!

Med venlig hilsen
Christian, Louise og Vibeke
Tlf.: 41 12 99 05
info@fremtidikast.dk
www.fremtidikast.dk
Facebook:
‘Fælles fremtid på tværs’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *