Nyhedsbrev juni 2017

Nyhedsbrev Fælles fremtid på tværs – juni 2017 – Afd. 11

Kvindeaften lørdag d. 26. august
Set udefra, har de måske ikke så meget til fælles. Suad læser på HF, og Lina passer mand og 2 dejlige børn. Alligevel vil de nu sammen arrangere kvindeaften på Stadion Allé – hvorfor?

’Fordi det er vigtigt at snakke med hinanden og hygge sammen’ siger Lina.

Udover at være kvinder og bo på Stadion Allé, har Lina og Suad en anden vigtig ting til fælles: de er begge uddannede Bydelsmødre.
Den mulighed synes de også andre kvinder skal have. ’Bydelsmødre er kvinder der hjælper andre kvinder’ siger Suad. ’Det kan være hjælp til børn, skole eller hvis man er ny i Danmark’.

At være Bydelsmor er også at være del af et fælleskab. Derfor inviterer Lina og Suad til kvindeaften lørdag d. 26. august kl. 17 i et telt bag blok 5.
Hold øje i din opgang, eller ring/skriv til Vibeke: 41 12 99 05 for mere information.

Sommerdag ved blok 7
Mandag d. 26. juni kl. 12 vil 6 pædagogstuderende lave aktiviteter for familier på Stadion Allé.
Det er gratis at være med, der er ingen tilmelding, duk bare op.
Se også opslaget i din opgang.

Det spirer på Stadion Allé – en hilsen fra havegruppen
By-haverne står flot. Der bliver sået alt fra afghanske porre og afrikanske urter til økologiske ærter og sommersøde jordbær.

Det er dejligt at se hvor godt tingene bliver passet, og at flere laver deres egne løsninger som fx vandingssystemer og stativer.
Vi hører hvordan børn stolt viser deres have frem til gæster, og ser hvordan by-haverne kan være med til at skabe nye fællesskaber.

Fællesskaberne vil vi gerne bakke op omkring.

Allerede i år har der derfor været inspirationstur til Ø-haverne i Århus og forskellige have dage. Den slags vil vi fortsætte med, og vi er glade for jeres opbakning.

Vi ser frem til endnu flere gode have-oplevelser i 2017 – og til at kunne løfte sløret for alt det nye der kommer til at ske i 2018.

Med venlig hilsen arbejdsgruppen:
Jan, Anne-Grethe, Melahat, Karlo, Janneke og Vibeke

Har du lyst til at være med i ’det grønne fællesskab’ og få en by-have? Skriv dig op hos Vibeke: 41 12 99 05 eller Vibeke@fremtidikast.dk

Ha’ en god sommer!

Med venlig hilsen

Christian, Louise og Vibeke

Tlf.: 41 12 99 05

info@fremtidikast.dk

www.fremtidikast.dk
Facebook: 
‘Fælles fremtid på tværs’

For at se alle vores nyhedsbreve, kan du klikke her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *