Nyhedsbrev december 2016

Ny facebookside til aktiviteter i afd. 630.
Martin, der netop er valgt ind i afdelingsbestyrelsen, har sammen med sin kone Majken oprettet en facebookside for alle beboere i afd. 630.
Siden hedder ”Afdeling 630 Ikast” og om siden skriver de:
Siden handler om de forskellige aktiviteter vi laver i afdeling 630 som dækker
Islandsgade, Finlandsgade, Jyllandsgade & Sønderparken
Alle er velkomne til at lave indlæg, hvis de har en aktivitet i afdelingen,
de gerne vil reklamere for.

Afdelingsbestyrelsens julearrangementer
Juletræsfest
Der afholdes juletræsfest søndag d. 11. december 2016 for alle beboere i BOMIDTVEST i Østre Skoles festsal fra kl. 14.00 til kl. 17.00.
Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag, med rigtig god julestemning.
Chris underholder børn og voksne medsanglege og dans om træet.
Der kan købes: kaffe og the, hjemmebagt kage, sodavand og øl. Amerikansk lotteri med mange gode sponsorerede gevinster. Godteposer betales ved tilmeldingen, som du har fået i din postkasse.

Gløgg og æbleskiver
Igen i år er der gløgg og æbleskiver lørdagen inden jul. I år mødes vi d. 17. december kl. 14.00 i Gildesalen, Jyllandsgade 21.

Christian går på barsel
Fælles fremtid på tværs bliver i de tre vintermåneder en mand mindre, da
Christian går på barsel.
Vil du i kontakt med Fælles fremtid på tværs, imens Christian er væk, kan du kontakte projektleder Louise Egeriis på louise@fremtidikast.dk eller tlf.:
40 75 50 49.
Du kan også kigge forbi fælleshuset, hvor Marianne og Lene er at finde. Marianne er kommunikationsmedarbejder fra Bomidtvest og Lene er fælleshusets aktivitetsmedarbejder. De er i fælleshuset tirsdage og torsdage kl. 10.00 – 12.00 og onsdage kl. 14.00 – 16.00.

Fælles afdelingsbestyrelsesmøde med Stadion Allé
Torsdag den 24. november inviterede Fælles fremtid på tværs til fælles afdelingsbestyrelsesmøde. Mødet er en tradition, hvor de to afdelingsbestyrelser kan udveksle erfaringer med hinanden.
Mange nye ansigter
Fælles for de to afdelingsbestyrelser er, at de har nye beboerdemokrater. Afdeling 630  blev repræsenteret af den nye suppleant Bente med sammen med bestyrelsesmedlemmerne Elin, Dragija og Dorthe.
Spil om afdelingsbestyrelsens arbejde
Med de nye beboerdemokrater var det en god anledning til at holde en workshop, hvor afdelingsbestyrelserne snakkede om, hvad de gerne vil arbejde med i det kommende år.
Det kom der nogle gode diskussioner ud af, og der blev blandt andet snakket om beboerdemokrati og trivsel i afdelingen.
Aftenen sluttede af med en god kop kaffe og snak.

Kulturcafé
Hver fredag i fælleshuset inviterer Elsebeth folk med udenlandsk baggrund eller andre interesserede til en snak om, hvordan det er at bo i Danmark. ”Vi snakker om alt fra kongehuset til fagforeninger”, fortæller Elsebeth, der er tidligere lærer
og skoleleder, og som bor på Jyllandsgade i afdelingen.
Flygtninges initiativ
Initiativet til kulturcaféen kom fra en gruppe syriske flygtninge, der har manglet hjælp til nogle praktiske ting, som fx breve fra kommunen. Elsebeth meldte sig klar til at hjælpe: ”Det er dejligt de gerne vil os, og vi vil gerne dem. Men det er svært at komme til et fremmed land. De kender ikke til mange af de ting vi tager for givet, som f.eks. foreninger”.
Vil du være med?
Kulturcaféen er på skift for børn, kvinder, mænd og hele familien. Det er hver fredag kl. 15.30 til ca. 16.30. Alle er velkomne til at kigge forbi og har man lyst til at hjælpe Elsebeth med at fortælle er man også velkommen. Særligt ønskes der hjælp til computer. Er du interesseret i at hjælpe eller har du spørgsmål kan du kontakte Louise på tlf. 40755049 eller louise@fremtidikast.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *