Fritidsjob hos Ikast Andelsboligforening

Information om fritidsjob hos Ikast Andelsboligforening

Hvem kan søge?
Du kan søge, hvis du er dreng eller pige mellem 13 og 15 år og bor i afdeling 11 på Stadion Allé.

Hvordan søger du?
Du udfylder ansøgningsskemaet og afleverer det i postkassen Stadion Allé 38 st. th. (blok 7) senest den 27. juni 2016. Der holdes ansættelsessamtaler. Samtalen er sammen med Louise og en vicevært. Alle der har afleveret ansøgningsskema hører fra os.

Du kan få ansøgningsskemaet på kontoret på Skolegade 38 eller ved at kontakte Louise Egeriis Møller på louise@fremtidikast.dk eller på 40 75 50 49.

 Hvilke typer af arbejdsopgaver skal du løse?
Du vil komme til at arbejde sammen med en vicevært i afdelingen, personale på kontoret og afdelingens projektkoordinator Louise. Opgaverne vil skifte afhængig af årstiden og aktiviteter i afdelingen.

Eksempler på opgaver:
– oprydning og lettere rengøring i afdelingen og på kontoret
– let havearbejde
– let malearbejde og vedligeholdelsesarbejde
– omdele information og nyhedsbreve
– rengøre og vedligeholde maskiner
– fotokopiering andet kontorarbejde
– indkøb
– hjælp til med aktiviteter i afdelingen
– borddækning m.m. i forbindelse med møder og aktiviteter
– hjælp til med annoncering, webside, Facebook o.l.

Hvor mange timer om ugen?
Du kan regne med ca. 3-4 timer om ugen i gennemsnit fordelt over to dage.  Din arbejdstid kan skifte i løbet af året afhængig af, hvilke opgaver der er. Det aftaler du med din kontaktperson hos Ikast Andelsboligforening.

Du må højst arbejde to timer på skoledage.

Du bliver ansat i en tidsbegrænset stilling på 1 år.

Hvis du har spørgsmål:
Du kan kontakte Louise Egeriis Møller på louise@fremtidikast.dk eller på 40 75 50 49.

 

2 tanker om “Fritidsjob hos Ikast Andelsboligforening”

  1. Hej
    Jeg hedder Caroline og er 14 år og går på hammerum friskole, men bor i Ikast.
    Jeg går til fodbold mandag og nogen gange torsdag
    Jeg bor godt nok ikke på stadion allé, men kunne da alligevel godt tænke mig et fritidsjob hos Jer, da jeg synes det lyder spændende med alle de forskellige opgaver Mvh Caroline

    1. Hej Caroline
      Mange tak for din kommentar her på siden og din interesse i vores fritidsjob. Desværre er fritidsjobbet kun for unge, der bor på enten Stadion Allé eller i Østbyen.
      Vi har indimellem brug for frivillige til vores aktiviteter, så hvis det har din interesse, må du meget gerne kontakte os igen.
      Venlig hilsen Fælles fremtid på tværs /Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *