Nyhedsbrev september 2019 Stadion Allé

Gadeidrætsevent

Som led i beboerweekenden var vi med til at afholde gadeidrætsevent i lørdags og havebedømmelsesdag i søndags. Tak til alle som deltog og alle, som var med til at stå for arrangementerne. Tillykke til de heldige vindere af titlen ”Stadion Allés flotteste haver”

Mød Joan

1. juni. startede Joan hos os som beboerrådgiver. Joan kan bl.a. hjælpe med sundhed og bevægelse. Joan kan kontaktes mandag, tirsdag og fredag på tlf. 20643136 eller mail: joan@fremtidikast.dk

Børnene fra madklubben på Stadion Allé med i ny børnebog Kom med og hør forfatteren læse den højt på biblioteket.

Afdelingsbestyrelsen med nyt medlem efter afdelingsmødet Medlemmerne er Jan Kristensen (formand), Kirsten Visby Pedersen, Kim Andersen, Anne Grethe Lehmann, Michael Boesen Andersen (ny), Songül Øzdemer og Azime Cetinkaya Vi glæder os til endnu et års samarbejde med jer

Fællessang og Niels Eje 26/9, 19-21 Første fælles-sangsaften! Den danske komponist og musiker Niels Eje kommer. Det er gratis, mød bare op: Fælleshuset, Islandsgade 3, Ikast.

vil du være Bydelsmor?

Vi holder infomøde om opstart af et nyt hold bydelsmødre. Kom og hør mere om uddannelsen, tidsplanen og forventninger. Hvor: Fælleshuset, Islandsgade 3, 7430 Ikast Hvornår: Onsdag d. 2. oktober kl. 18:00-20:00 Tilmelding er ikke nødvendig og der er aftensmad.

Foredrag ved Suzan Daoud Fra opvækst i en flygtningelejr i Libanon til lokalpolitiker i Fredensborg kommune.

Hør Suzans fortælling. Hvor: Ikast bibliotek, bibliotekssalen Hvornår: Tirsdag d. 17. september kl. 19:00-21:00 Gratis tilmelding via Kristina: tlf.: 41129905 I samarbejde med Røde Kors

Nyhedsbrev forår 2019

Nyhedsbrev forår 2019 – Afd. 11 – nyt fra Fælles fremtid på tværs

Mød Bente
Den 1. feb. startede Bente Jakobsen hos Fælles fremtid på tværs. Hun er uddannet pædagog og er hos Fælles fremtid på tværs mandag, tirsdag og fredag. Bente skal primært have fokus på familier og kan bl.a. hjælpe med vejledning i at komme i gang med fritidsaktiviteter.
Bente kan træffes på tlf. 20 81 67 09 eller mail: bente@fremtidikast.dk

Ambassadør i kræftrådgivning.
Tillykke – fire bydelsmødre har gennemført et kursus i kræftrådgivning.
De kan hjælpe med at henvise til lægen eller rådgivningscenteret i Herning. De har lært om de syv tegn på kræft, og har lært hvordan de kan være gode til at snakke med én som er kræftsyg.
Her ses tre bydelsmødre Asmaa, Farhiya og Crestina som deltog på kurset.
Vil du snakke med en bydelsmor? Så, ta’ kontakt til Kristina på tlf. 41129905

Haverne vokser i sommeren 2019
Savner du blomster og farver i uderummene?
I sommeren 2019 vil Ikast Andelsboligforening lave to forsøgsbede med farverige blomster og planter. Bedene bliver mellem blok 3-4 og 7-8.
I samme område udbyder havegruppen 10 nye haver gravet ned i græsplænen. Haverne bliver ca. 12kvm stor, og koster 100kr at leje om året. Tilmeldingsblanketter kommer snart. Har du spørgsmål, så ta´ kontakt Anne Grethe på tlf. 28 91 54 64 eller Kristina på tlf. 41 12 99 05

Har du set de nye tavler i opgangene?
I løbet af foråret vil de komme til at se således ud:

Tavlerne bliver opdelt i fire felter: Ikast Andelsboligforening, afdelingsbestyrelsen, Fælles fremtid på tværs og nabo til nabo. Vi håber, at I vil hjælpe os med at holde tavlerne pæne og ikke bruge dem til reklamer eller politiske kampagner.

Børnebogsforfatter Den kendte danske børnebogsforfatter Tove Krebs Lange var på besøg i Stadion Allés madklub til en snak om at være barn i Ikast.
Glæd jer, for det kommer der en ny børnbog ud af!

Mad for mænd
Mænd fra Stadion Allé er velkomne til mad for mænd i Østbyen.
Vil du vide mere? Så kontakt Freddy på tlf. 60 28 05 69

Afdelingsbestyrelsen på kursus
Lørdag den 16. februar havde Fælles fremtid på tværs inviteret afdelingsbestyrelsen på kursus i fælleshuset. Temaet var, hvordan man kan få flere beboere til at være frivillige til aktiviteter i afdelingen.
Det kom der mange gode snakke ud af, som afdelingsbestyrelsen kan tage med videre i deres daglige arbejde.
Hvis du gerne vil hjælpe som frivillig til nogle af afdelingsbestyrelsens aktiviteter eller andet kan du kontakte formanden Jan på tlf. 50 47 75 49.

Hilsner fra Fælles fremtid på tværs holdet

Kære børnefamilier i Østbyen/Stadion Allé

Vi er en lille gruppe pædagogstuderende som, i samarbejde med Fælles fremtid på tværs og Bevæg dig for livet, gerne vil stille jer børnefamilier nogle spørgsmål.

 

 

 

 

 

Et eksempel på et spørgsmål: Dyrker du idræt eller er aktiv i fritiden?
Vi har et fint skilt på med vores navn og billede: 

 

Vi håber meget, at I vil åbne dørene og tage en kort snak med os, når vi banker på jeres dør en hverdagseftermiddag sidst i februar.

 

Vi glæder os til at møde jer 🙂
Med venlig hilsen
Anina, Christina, EmmaOlympia, Marc-Emil, Mette, Michael og Patrick.


Hvis I har spørgsmål så kontakt gerne Louise fra Fælles fremtid på tværs: 72 18 55 27

For translation into a wide range of languages use the translate icon.

Nyhedsbrev Oktober 2018 – Afd. 11 – nyt fra Fælles fremtid på tværs

En dejlig opstart på Stadion Allé
Hej, Jeg hedder Kristina og er jeres nye boligsociale projektkoordinator. Jeg er uddannet folkeskolelærer og har taget en videregående uddannelse i pædagogisk-antropologi. Jeg nyder at beskæftige mig med mennesker og kultur. Jeg glæder mig til at samarbejde med jer indtil Vibeke kommer tilbage fra barsel.
Haverne blomstrer på trods af en meget varm sommer
”Vi har overstået en lang tør havesæson. Det har været lidt svært at holde have i år, men I har gjort det godt”, udtalte haveentusiast og formand for afdelings-bestyrelsen Jan Fonnesbæk Kristensen ved fællesspisningen efter vinterklargøringen af haverne i september. Han tilføjede, at ”der bliver siddet, snakket og hygget rundt omkring ved haverne. Det er så dejligt at se”.


Jeres indsats betaler sig, haverne skal vokse i 2019
Hermed et billede af første, anden og tredje plads i kåring af Stadion Allés flotteste haver. Første plads gik til Emine Akbina, anden plads gik til Mensura Kolubara, og tredje plads gik til Bediha Yildirim. Tillykke til de tre dygtige kvinder. Tak til alle for jeres flotte indsats i sommeren 2018. I 2019 udvider vi haveprojektet, og der bliver mulighed for at leje endnu større haver. Der vil følge mere information herom i 2019.

Opstart af madklub og familiehygge med fællesspisning
Snart skal der være endnu mere latter, dialog og samvær i Fælles fremtids på tværs’ lejlighed i opgang 38.
To friske pædagogstuderende vil stå for en madklub for børn. Det bliver om torsdagen. Hold øje med opslag i opgangen for at høre mere eller ta’ kontakt til Kristina.
Om fredagen er der fællesspisning i lejligheden. Ta’ en ret med til den fælles buffet. Kvinder og børn er velkomne. Kl. 17 – 20. Hvis du vil vide mere, så kontakt Güzide: 28249658 eller Azime: 97251297

Hvordan skal man bruge e-boks, borger.dk eller skat?
Det kan bydelsmødrene hjælpe med.
I september fik bydelsmødrene besøg fra kulturkonsulent Tiahes Thiaharaja. Tiahes har lært bydelsmødrene, hvordan de bedst kan hjælpe andre med at bruge e-boks, borger.dk og skat.

Vil du gerne snakke med en bydelsmor? Så ring til Kristina på 41129905

Efterårsferie
Til alle skolebørn og unge på Stadion Allé
Vi skal lave vores egen totempæl.
Frivillige står klar til at lære os at snitte, male og arbejde med træ.
Tirsdag d. 16/10 kl. 10-16
Inklusiv frokost.
I lejligheden på Stadion Allé 38 st. th.

Krea
Vil du sy eller strikke med andre? Så kom og være kreativ sammen med dine naboer.
Du er velkommen til at være med på følgende datoer:
Onsdag 07/11 kl. 19-21
Onsdag 05/12 kl. 19-21
I lejligheden på Stadion Allé 38 st. th.

Hilsner fra Fælles Fremtid på Tværs holdet

Kort om ny boligsocial helhedsplan

Kære beboere
Tak for jeres engagement de første fire år i ’Fælles fremtid på tværs’. En ny helhedsplan for perioden 2019-2022 er nu ved at tage form og vi glæder os til fire nye og spændende år sammen med jer.

I denne folder kan I læse om de nye aktiviteter. Nogle af aktiviteterne vil foregå alle fire år og andre vil foregå færre gange og ikke hvert år. Der kan ske ændringer i løbet af årene ved, at nye aktiviteter kommer til. Det kan ske, hvis vi oplever andre behov. Det er bestyrelsen for helhedsplanen, der beslutter, hvis der skal ske ændringer.

Det er jer som beboere, der er den vigtigste brik i udviklingen af jeres boligområde! Derfor håber vi meget, at I har lyst til at deltage i de forskellige aktiviteter sammen med jeres naboer.

Der er ingen økonomiske konsekvenser for jer som lejere!
Landsbyggefonden betaler 74 % af helhedsplanen og Ikast-Brande Kommune, Bomidtvest og Ikast Andelsboligforening deler den lokale medfinansiering, der udgør 26 % af det samlede budget.

’Fælles fremtid på tværs’ betyder, at vi tænker samarbejdet på tværs. Derfor er det også med glæde, at vi kan skrive dette brev til jer og se frem til endnu mere samarbejde på tværs!

Per Dyhr Jensen                       Kent Damm Kristiansen
Direktør, Bomidtvest              Forretningsfører, Ikast Andelsboligforening

Hvad skal der ske og hvordan kan du være med?

Den nye helhedsplan vil, ligesom den gamle, omhandle boligafdelingerne afd. 11 (Stadion Allé) under Ikast Andelsboligforening og afd. 630 (Østbyen) under Bomidtvest.
Nogle aktiviteter finder kun sted i én af afdelingerne, andre i begge. Men fælles for alle aktiviteter er, at beboere fra begge afdelinger kan deltage og at al deltagelse er frivillig.

Hvordan kan du være med?
Vi håber, at du vil bakke op og deltage, når du har tid og lyst. Fortæl også gerne dine naboer om tilbud, der kunne være for dem. Aktiviteterne vil i perioder være mest for dig, mens de i andre perioder vil være mest for din nabo.
Du er altid velkommen til at opsøge medarbejderne i Fælles fremtid på tværs til en snak om, hvad du gerne vil være med til eller har ideer til.

Hvad er der i helhedsplanen?
Helhedsplanen består af tre indsatsområder. De tre indsatsområder er bestemt af Landsbyggefonden og har primært fokus på børn og unge. På de følgende sider er de tre indsatsområder nærmere beskrevet, med forbehold for, at der kan komme ændringer i aktiviteterne.

Tryghed & trivsel

Det vil vi:
 Styrke trygheden og trivslen i boligområderne.
 Koble boligområderne mere sammen med lokalområdet.

Aktiviteterne:
Netværk og naboskab:
Beboerne skaber aktiviteter, der styrker netværk og dialog mellem beboerne. Det kan være aktiviteter, hvor deltagerne er aktive eller kreative, får ny viden eller nye perspektiver. Her har vi brug for jeres gode ideer!

Boligsocial beboerrådgiver:
Som en del af det boligsociale team vil der blive ansat en Boligsocial beboerrådgiver. Den nye medarbejder bidrager blandt andet til trivslen i boligområderne ved at hjælpe beboere med kontakt til det offentlige og støtte til at overskue f.eks. privatøkonomi.

Trivselsambassadører:
Uddannelse af beboere, så de kan være med til at starte sundhedsfremmende aktiviteter op i afdelingen.

Forebyggelse & forældreansvar

Det vil vi:
 Styrke børnenes trivsel og udvikling med fokus på sprog og sundhed.
 Styrke familiernes netværk i boligområdet og i lokalområdet.

Aktiviteterne:
Bydelsmødre:
Uddannelse af mødre til en lokal gruppe, der opsøger andre mødre i boligområderne med henblik på at vejlede om f.eks. børneopdragelse og integration samt brobygge til kommunale aktører og lokale aktiviteter.

Familiegrupper / Familieklasse:
Forældre får inspiration til, hvordan man kan hjælpe sine børn ved f.eks. at sætte positive grænser og være tydelige over for barnet samt tackle hverdagens udfordringer.

Fritidsliv for børn og unge:
Bygge bro til de mange gode fritidstilbud, der er i Ikast, og gøre de mange tilbud mere synlige for beboerne.

Uddannelse & beskæftigelse for unge

Det vil vi:
 Give forældre bedre forudsætninger for at deltage i deres børns skole- og fritidsliv.
 Flere unge skal have forudsætninger for at begå sig på arbejdsmarkedet.

Aktiviteterne:
Lommepengejob
Lommepengejob består i fritidsarbejde for unge med viceværter, boligsociale medarbejdere og lokale virksomheder.

Uddannelsesvejledning for unge og forældre
Der vil bl.a. være fokus på unges mentale sundhed, så unge er i stand til at håndtere personlige og sociale udfordringer. Forældre vil blive involveret og inviteret til orienteringsaftener og virksomhedsbesøg.

Hvad nu?

Den nye helhedsplan forventes godkendt sidst på året. Der er forbehold for, at nogle aktiviteter kan ændre sig, blive annulleret, ligesom der kan komme andre aktiviteter til.
Indtil da arbejder vi videre med den nuværende helhedsplan, hvor vi fortsat har gang i mange aktiviteter i begge afdelinger.
Hvis du har spørgsmål om den kommende helhedsplan kan du ringe på tlf.: 72 18 55 27.

Det boligsociale team:

Kontaktinfo:
info@fremtidikast.dk
Tlf. nr.: 72 18 55 27

DANCE FOR SJOV I SØNDERPARKEN OG PÅ STADION ALLÉ FOR ALLE I IKAST

FÅ RØRT KROPPEN OG FÅ PULSEN OP, NÅR VI DANSER FLERE FORSKELLIGE DANSE

ALLE KAN VÆRE MED. MÆND, KVINDER, BØRN, UNGE & ÆLDRE

SØNDERPARKEN 1
TIRSDAG DEN 28. AUGUST KL. 17.00 – 17.30

STADION ALLÉ v. BLOK 7
TORSDAG DEN 30. AUGUST KL. 17.00 – 17.30

HUSK AT INVITERE NABOEN MED

Digitalt o-løb i Ikast

DIGITALT O-LØB RUNDT I IKAST
GENOPDAG IKAST MED FAMILIEN TIL KULTURNAT
FREDAG DEN 29. SEPTEMBER

Start: På torvet. Få udleveret materiale til o-løbet mellem kl. 18.00 & 19.30 ved en af de opstillede containere.

Hold øje med byens små detaljer og løs udfordrende opgaver, der skal løses, for at familien kan gennemføre o-løbet.

Kl. ca. 21.30 udtrækkes vinderfamilien på torvet, og vil få overrakt en stor familiekurv, med gode sager.

Selve o-løbet tager maksimalt to timer at gennemføre.

Husk en mobiltelefon, da den skal bruges på o-løbet.

Nyhedsbrev juni 2018

Fællesskabet vokser i Stadion Allés haver
Øjnene stråler, og stoltheden er svær at skjule, når snakken falder på byhaverne: ’Vi taler med folk som vi ellers ikke plejer at snakke med. Vi får idéer fra hinanden, og beder om hjælp hvis noget er svært’ fortæller Güzide, Karin, Emine og Serife.

Kvinderne har forskellige grunde til at holde have. Güzide er med for første gang i år. Hun synes, det var spændende at følge de andres haver sidste år, og ville derfor gerne selv være med. Emine havde en delehave sidste år, men har nu fået mod på at passe sin egen: ’For mig var det godt at starte med at dele. Jeg vidste ikke hvordan man skulle passe en have. Nu ved jeg meget mere om frø osv., så nu kan jeg selv – ellers ved jeg altid hvem jeg kan spørge om hjælp’ fortæller hun.

Karin, der ofte er på camping om sommeren og derfor ikke vidste om hun kunne holde en have, startede også med en delehave. I år har hun dog også sin egen: ’Vi vander for hinanden og passer kasserne, hvis nogle for eksempel er ude at rejse’ siger hun. Dermed kan hun tage på camping med ro i sindet – de andre tager sig godt af haven imens.

Kort om haverne
Der er 42 haver fordelt på Stadion Allé. Det koster 50 kr. om året at leje en have, og beboerne bestemmer selv hvad der skal plantes. En havegruppe arrangerer forskellige havedage. Næste havedag er søndag d. 1. juli hvor den flotteste have blandt andet skal kåres.
Hold øje med din opgang for mere information.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne være med i haverne? Så ring til Anne Grethe: 28915464.

Bydelsmødre fortsætter med at lære
De bydelsmødre der blev uddannede i marts er stadig aktive. De ville gerne vide mere om det at være ældre i Danmark og besøgte derfor plejehjemmet Grønneparken i Ikast.

Kvinderne mødte også op da Bydelsmødre fra Herning inviterede på besøg hos Kræftens Bekæmpelse.

Senest har Bydelsmødre fra Ikast været på Midtjysk Efterskole for at lære mere om det at gå på en efterskole.

Bydelsmødrene vil fortsætte med at mødes, lære nyt og støtte hinanden i arbejdet som bydelsmor.

Et (næsten) nyt ansigt
Vibeke venter baby, og skal på barsel fra slutningen af juni. Mens hun er væk, vil Kristina være vikar.  Kristina har arbejdet med haverne på Stadion Allé som del af sin uddannelse. Hun starter midt i august.
Tag godt imod hende.

Har du svært ved at forstå breve fra det offentlige og andre myndigheder?

Elsebeth kan hjælpe dig! Sammen med dig vil Elsebeth læse breve, så du kan føle dig tryg, når du modtager breve fra f.eks. kommunen.

Elsebeth er en sød kvinde, der har mange års erfaring i at hjælpe familier og andre mennesker.

Elsebeth har tavshedspligt, så alt bliver mellem dig og hende.

Kontakt Elsebeth på
51 15 10 18.

Vil du også hjælpe andre med at oversætte og forstå deres breve? Tag kontakt til Elsebeth. Så hjælper hun dig i gang.

Nyhedsbrev marts 2018, Stadion Allé

Det første hold Bydelsmødre i Ikast-Brande kommune er nu uddannede,
og vi er stolte af, at faktisk halvdelen af holdet bor på Stadion Allé.

Kvinderne har uddannet sig indenfor emner som familie, samfund, sundhed og metode og de skal arbejde som frivillige brobyggere mellem familier og omverden. Det kræver styrke og selvstændighed at udføre sådan et arbejde, og indsatsen bliver beundret mange steder fra. Blandt andet fra borgmester Ib Lauritsen, der overrakte kvinderne deres diplomer på rådhuset.

Har du de gode idéer til aktiviteter og vil du være med til at føre dem ud i livet? Så har vi måske sommerjobbet til dig!
Vi søger en mindre gruppe unge (over 15 år) der vil være med til at lave aktiviteter i ’Hjertet’ – Ikasts nye kultur og samlingssted.
Hold øje i din opgang efter påske for mere information.

Lektiecafé
Der har været efterspørgsel på en lektiecafé på Stadion Allé. Derfor prøver vi nu, sammen med frivillige, at starte det op.
Næste gang er fredag d. 23. marts kl. 18.00 i nr. 38 st.th.

Spejderne kigger forbi
Søndag d. 8. april kl. 11-13 kommer en flok spejdere forbi græsplænen bag blok 5. De vil lave forskellige lege og bål – så kom og vær med til nogle hyggelige timer i deres selskab.

Foråret, og dermed havesæsonen, går snart i gang
Igen i år er der mulighed for at få en have på Stadion Allé – for kun 50 kr.
Der kommer mere information i din postkasse, men allerede nu er der et par gode datoer at huske:
– Mandag d. 23. april: inspirations- møde i nr. 38 st.th.: hør om haverne og få gode idéer fra en havekonsulent. Mandag d. 23. april er også sidste dag for tilmelding. Tilmelding og betaling sker på kontoret i Skolegade 38.
– Lørdag d. 12. maj afholdes den første havedag. De nye haver sættes op, og der er mulighed for blandt andet at bytte frø, købe et minidrivhus eller drikke en kop kaffe med naboen.
Spørgsmål?
Kontakt Jan på: 50 47 75 49.
Vi glæder os til endnu et år i haverne!

Med venlig hilsen
Christian, Louise og Vibeke
Tlf.: 41 12 99 05
info@fremtidikast.dk
www.fremtidikast.dk
Facebook:
‘Fælles fremtid på tværs’