Er du mellem 13 og 15 år? Bor du i afdeling 630 og kunne du tænke dig at tjene dine egne penge?

Informationsmøde om fritidsjob for forældre og unge i alderen 13-15 år

Tid: torsdag d. 16. juni kl. 16.00 – 17.30

Sted: Fælleshuset, Islandsgade 3

UU-vejleder fortæller om fordelene ved at have et fritidsjob og Louise fra Fælles fremtid på tværs fortæller om ledige fritidsjobs hos Bomidtvest.

Læs mere her: Opslag_fritidsjob_FFPT_630

 

Eventmageruddannelsen – et unikt tilbud til dig mellem 15 og 24 år

Bor du på Stadion Allé? Er du mellem 15 og 24 år? Og har du en eventmager gemt i maven? Så kom og hør mere om den nye, gratis eventmageruddannelse på Stadion Allé. Uddannelsen giver dig erfaring med projektledelse, koordinering og kommunikation – ting som ser rigtig godt ud på et CV. Uddannelsen foregår over 3 lørdage, og går derfor ikke udover det du ellers laver til dagligt.

Informationsmødet er tirsdag d. 3. maj kl. 16-17 i nr. 38 st th.

Læs mere om informationsmødet her: Opslag infomøde

Fællesspisning for kvinder

I uge 17 er der fokus på fællesspisning over hele landet ned kampagnen: ‘Danmark spiser sammen’ Det vil kvindernes tøseklub gerne være med til. Derfor inviterer de alle kvinder på Stadion Allé til fællesspisning:
tirsdag d. 26. april kl. 11-13 på Stadion Allé 38 st.th. 

Læs mere i opslaget her, som du også har fået i din postkasse:
Hand out, uge 17

Nyheder fra Fælles fremtid på tværs

Som beboere i afdeling 11 har du modtaget nyhedsbrev fra Fælles fremtid på tværs i din postkasse. Du kan læse alle nyhedsbreve her. Her følger et uddrag fra det seneste nyhedsbrev:

Tøsehygge –  kom som du er!

Songül, Karin, Melahat og Anne Grethe er nogle af dem der har boet på Stadion Allé i mange år, og som virkelig vil området her!

Én af deres seneste idéer er ’tøsehygge’ hvor kvinder fra Stadion Allé kan mødes til uformel hygge og fællesskab. Kvindernes tanke er, at man kan lære nye naboer at kende, og har mulighed for at snakke mere sammen end bare et ’hej’ på vejen.

Hold øje med Facebook og kalenderen for Stadion Allé for at se, hvornår kvinderne mødes næste gang.

Foredrag med Jerry Ritz, d. 6. april kl. 19.00

Jerry Ritz har været i showbizz i mange år og har blandt andet arbejdet med Led Zeppelin og Paul McCartney. Samtidig lider Jerry Ritz af den hastigt voksende folkesygdom, diabetes. Kom og hør om hans spændende liv.

Foredraget er gratis og uden tilmelding. Det forgår i det nye fælleshus på Islandsgade 3.

Gå-holdet går derover i samlet flok. Vil du med? Så mød op ved nr. 73, og vær klar til at gå præcist kl. 18.

Eventmageruddannelse for unge

DGI og Fælles fremtid på tværs tilbyder en spændende lederuddannelse for unge på Stadion Allé.
Det er en uddannelse med både teori og praksis indenfor eventplanlægning, og man får et diplom og god erfaring til cv’et, efter endt forløb. Drenge og piger mellem 15-24 år der har interesse i uddannelsen, kan kontakte Vibeke på: 41129905 eller vibeke@fremtidikast.dk.

Krea – og systue er i gang

Hver tirsdag aften kl. 19-21 mødes en flok kreative mennesker i nr. 38 st.th. Der bliver strikket, malet, foldet og snakket. Og du kan også være med. 

Tag strikketøjet under armen, eller kom og lær noget nyt – fx at sy. Der er nyt udstyr, og søde naboer, der kan hjælpe dig i gang.

Pilates og meditation for begyndere er startet

Der er stadig få ledige pladser. Så vil du gerne have fladere mave, rankere ryg og mere overskud? Så kom og prøv pilates ganske gratis. Det er i nr. 38 st.th. på onsdag d. 6. april kl. 10-12. Alle kan være med, også selvom du ikke har prøvet det før.

Orienteringsmøde for dig, der modtager førtidspension

Kom til orienteringsmøde på Stadion Allé 38 st.th.
tirsdag d. 15. marts kl. 10.00-12.00.

På mødet får du gode råd om, hvordan du bevarer overblikket over din økonomi. Og om dine muligheder for at arbejde ved siden af pensionen. Der er også gode muligheder for at tale om dét der optager dig.

Krea gruppe og systue for voksne

Vil du gerne sy, strikke, male, tegne, lave scrapbøger eller andet kreativt?
Så kom til krea aften på Stadion Allé 38 st.th
hver tirsdag fra kl. 19-21.

Her kan du sidde med det kreative der optager dig, eller få hjælp til syning. Tag gerne dine materialer med, og få en hyggelig aften sammen med dine naboer.

Spørgsmål? Kontakt Vibeke på 41129905 eller Vibeke@fremtidikast.dk