Aktiviteter i efterårsferien for børn på Stadion Allé

Stadion Allé 38, blok 7 tirsdag den 13/10 kl. 13-16

Aktiviteterne er gratis og kræver ingen tilmelding. Børn under 7 år skal være med en voksen eller ældre søskende. Til alle aktiviteter er forældre meget velkomne.

Der er altid en medarbejder fra ’Fælles fremtid på tværs’ til stede ved aktiviteten.

Skær dit eget uhyggelige græskar

Kom og udskær dit eget uhyggelige græskarhoved.

Hvis vejret tillader det, mødes vi på plænen mellem blok 7 & 8, og ellers er vi i lejligheden i nr. 38 st. th.

Der er ét græskar pr. barn. Gælder efter først-til-mølle-princippet.

Græskarsuppe

Fyldet fra græskarene bruger vi til at lave en lækker græskarsuppe.

Du er velkommen til at hjælpe med at skære grøntsager og lave suppen.

Smink dig selv eller din ven

Vi stiller sminkekassen frem, så du kan male dig selv eller din ven til et uhyggeligt monster, en heks eller en lille kattekilling. Kun fantasien sætter grænser.

 Efterårsferieaktiviteter for børn i afd. 11, uge 42

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *