Året der gik 2017 – afd. 11

Kære beboere på Stadion Allé

2017 er ved at rinde ud. Vi har derfor været i vores billedarkiv og finde billeder fra året, der er gået på Stadion Allé. Billederne taler næsten for sig selv. Der har været liv og glade dage på Stadion Allé J

Hele 33 haver står fordelt mellem blokkene og med flere interesserede på venteliste. I løbet af året har vi haft mange hyggelige havedage bl.a. med inspirationstur til øhaverne i Aarhus, plantedage, høstfest og vinterklargøring. Der er en havegruppe bestående af beboere, som arbejder på spændende tiltag i det nye år. Hvis du gerne vil høre mere eller vil skrives op til en have, kan du kontakte Vibeke (se kontaktinfo. på bagside).

Et andet nyt tiltag i 2017 er Bydelsmødre. En god gruppe kvinder, der kommer fra lande som Somalia, Syrien, Sudan, Tjetjenien, Filippinerne, Danmark, Irak og Yemen, tager en uddannelse som Bydelsmor. De mødes hver tirsdag og bliver undervist af forskellige gæsteundervisere. Emnerne er bl.a. samfund, sundhed, familie og hvordan man kan arbejde som uddannet bydelsmor. Tanken er, at kvinderne efter uddannelsen kan snakke med andre kvinder om de emner og arrangere temaaftener.

På årskonferencen for boligsociale helhedsplaner fra hele landet, blev der vist en film med Jan (formand for afdelingsbestyrelsen), der fortalte om vores samarbejde. Andre boligområder og byer kigger nysgerrigt på, hvordan tingene bliver gjort på Stadion Allé i Ikast!

Mobin, Abdi og Farhan er vores nye ungarbejdere. De arbejder med viceværterne og med Fælles fremtid på tværs. De gør en stor indsats og er sammen med viceværterne med til at holde afdelingen pæn.

Vi vil slutte af med at takke jer for jeres deltagelse i aktiviteterne i året, der er gået. En særlig tak til de mange frivillige ved haverne, gåholdet, madklubben, syklubben og aktiviteter for børn og unge. Det er en stor indsats, I gør, og I er med til at skabe endnu mere liv og glade dage på Stadion Allé J

Vi ser frem til mange gode oplevelser sammen med jer alle i det nye år!

I er altid velkomne til at kontakte os.

Med venlig hilsen Fælles fremtid på tværs

Kontaktinfo.:

Vibeke:

Mail: vibeke@fremtidikast.dk Tlf.: 41 12 99 05

Louise:

Mail: louise@fremtidikast.dk Tlf. 40 75 50 49

Afdelingsbestyrelsen har med sit store beboerdemokratiske engagement

gang i mange fine tiltag. Udover at have fokus på afdelingens drift og

økonomi har afdelingsbestyrelsen bl.a. åbnet en genbrugsbutik,

arrangeret en beboerweekend i august, samt busture til både

Tyskland og Bazar Vest.

Har du kommentarer, ideer eller andet, er du altid velkommen

til at henvende dig til afdelingsbestyrelsen.

Du kan kontakte afdelingsbestyrelsen på mail-adressen stadionalle7430@gmail.com – eller via bestyrelsens postkasse ved blok 4, opgang 73.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *