Nyheder fra Fælles fremtid på tværs

Som beboere i afdeling 630 har du modtaget nyhedsbrev fra Fælles fremtid på tværs i din postkasse. Alle nyhedsbreve kan læses her.
Herunder følger et uddrag fra det seneste nyhedsbrev:


Fælles fremtid på tværs’ frivillige netværk

Vi søger frivillige, der har lyst til at hjælpe med aktiviteter og gøre en forskel for afdelingen. Det kan være du har forslag til en aktivitet, som du gerne vil være ansvarlig for, fx ”gå-hold”.

Det kan også være du har lyst til at hjælpe med det praktiske omkring en aktivitet, som vi arrangerer. For eksempel hjælpe med servering og oprydning til et ugentligt arrangement. Al hjælp er velkommen!

Kontakt os, og så vil vi notere dig på listen. Næste gang vi får brug for frivillige skriver vi til dig.

Foredrag med Jerry Ritz, 6. april kl. 19-21

Jerry Ritz har været i showbizz i mange år og har blandt andet arbejdet med Led Zeppelin og Paul McCartney. Samtidig lider Jerry Ritz af den hastigt voksende folkesygdom, diabetes. Kom og hør om hans spændende liv.

Foredraget er gratis og uden tilmelding, så kom i god tid til Fælleshuset.

Fællesspisning i fælleshuset

Flere beboere har nævnt fællesspisning som et ønske til en aktivitet i det nye fælleshus. Der er mange måder at gøre det på, så vi vil gerne høre fra jer, der gerne vil have fællesspisning og vil give en hånd med til at arrangere det.

Mændene indtager fælleshuset 15. juni

Onsdag den 15. juni vil eftermiddagen og aftenen i Fælleshuset være præget af dybe stemmer. Her vil vi nemlig afholde mande-dag i Fælleshuset.

Har du forslag til, hvad der skal ske på dagen eller er du klar på at give en hånd med, så vi får en god dag? Så skriv eller ring til Christian på christian@fremtidikast.dk eller tlf.: 22 90 72 47.

Kom ned i Fælleshuset og brug det!

Der er masser af muligheder og netop du kan være med til at sætte dit præg på huset og de aktiviteter, der skal være der.

I løbet af ugen vil der være medarbejdere til stedet i huset (se træffetider på fordøren), men huset kan også benyttes uden for dette tidsrum.

I huset kan du lave en kop kaffe og spise din medbragte mad og mødes med naboer til snak, hygge og spil. Eller måske låne en bog med hjem. Du kan også låne en computer, når der er en medarbejder til stede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *